Hvad er immateriel kulturarv?

Juli 2015
Af Jonas Abkjær Andersen

Dette indlæg er et par år gammelt. Læs de nyeste indlæg her.

Immateriel kulturarv er bevægelse. Immateriel kulturarv er alt det, der drejer sig om, at bevæge sig. Dans, musik, sang, håndværk, forestillinger og fortællinger sker i bevægelser mellem mennesker.

På værftet på Vikingeskibsmuseet i Roskilde laver håndværkere og skibsbyggere en ny rekonstruktion af et vikingeskib (2011). Håndværkeren bruger noget immaterielt (evner, kunnen og bevægelser) til at frembringe et materielt udtryk (et skib). Foto: Jonas Abkjær Andersen
På værftet på Vikingeskibsmuseet i Roskilde laver håndværkere og bådebyggere en ny rekonstruktion af et vikingeskib (2011). Håndværkeren bruger noget immaterielt (bevægelser, evner og kunnen) til at frembringe et materielt udtryk (et skib). Foto: © Jonas Abkjær Andersen.

Immateriel kulturrav er ikke tradition. Immateriel kulturarv er i bevæglese af kulturelle udtryk og har en levende betydning i nutiden og fremtiden. Immateriel kulturarv er altid i møder mellem mennesker og i møder mellem kulturer.

Dette giver museerne udfordringer i forhold til at registrere eller bevare immateriel kulturarv. Hvordan bevarer man bevægelser? Det kan man ikke, og derfor har museerne svært ved betegnelserne ”immateriel kultur” og ”immateriel kulturarv”.

Vikingeskibsmuseet, som jeg selv har arbejdet godt sammen med, har prøvet at registrere og bevare det håndværkerne gør, når de laver nye vikingeskibsrekonstruktioner, som langskibet Havhingsten eller Skjoldungen, som er ved at blive bygget på billedet ovenfor.

En håndværker har måske ikke tid,til at skrive ned hvad han gør”, siger museet, ”så vi må registrere det, håndværkeren gør, når han bygger bådene.

Men håndværkeren siger, ”Jeg kan jo ikke skrive det ned, jeg gør. Det jeg gør, er noget jeg gør.

Vikingeskibsmuseet forsøgte sig med at sætte videokamera op over værftspladsen til at indspille og registrere bådebygningen og håndværket. Bevægelserne kan ganske vist registreres på optagelsen (til en vis grad). Men kan man bevare bevægelserne, evnerne, kunnen og betydningerne?

På samme vis kan man optage sang eller musik og på den måde registrere sangen og musikken. Men evne, kunnen og de komplekse forhold, som sang og musik indgår i, ligesom de komplekse forhold mellem håndværker, værktøj og materiale, de kan ikke bevares.

Immateriel kulturarv skal ikke ”bevares”, for det kan man ikke. Det er som at tage et syltetøjsglas med til en flod og fylde vand i. Det bevarer en prøve af floden, det bevarer ikke floden.

Immateriel kulturarv handler ikke om at pege tilbage. Immateriel kulturarv handler altid om, at pege fremad. Immateriel kulturarv skal have en nutidig og fremtidig betydning i samfundet og i verden.

Immateriel kulturarv skal sikres udfoldelsesmuligheder. For immateriel kulturarv trives i bevægelse mellem kulturer og samfund. Ligesom floden trives i sin bevægelse igennem verden.

På billedet er en sosso-bala fra Guinea. En sosso-bala er et musikinstrument, en balafon, hvilket betegner en type xylofon. Foto: UNESCO.
På billedet ses en sosso-bala fra Guinea. En sosso-bala er en balafon, hvilket betegner en type xylofon. Den musiske praksis omkring sosso-balaen er på UNESCOs liste over immateriel kulturarv. Foto: UNESCO.

Denne tekst tager udgangspunkt i et oplæg jeg holdt i regi af Dansk Center for Museumsforskning i maj 2015 på Roskilde Universitet på baggrund af min ph.d.-afhandling om formidling og kulturarv.

Tilføjelse: Under det fem en halv-måneds byggeri i 2015 af båden Gisle optog det omtalte kamera still-billeder. Billederne er blevet sat sammen til en timelapse-video på 7 minutter, som kan ses her.)

 

Læs også: