Historiske kilder og opgaver til gymnasiet

Januar 2017
Af
Jonas Abkjær Andersen

Et nyt site med læringsressourcer, kilder og opgaver til undervisningen i historie i gymnasiet er lanceret. Besøg sitet her: Historiske kilder og opgaver til undervisning i gymnasiet.

Sitet er uden abonnement og gratis at bruge.

Sitet omfatter f.eks. Churchills tale “This was their finest hour”, arbejdsspørgsmål til propaganda- og oplysningsplakater, opgaver til tekster fra opdagelserne med mere.

Sitet er åbent for bidrag fra gymnasielærere, museumsinspektører og forskere. Har du lyst til at være en del af teamet og bidrage med kilder og opgaver, kan du henvende dig her.

Formålet med sitet er at tilgængeligøre kilder og opgaver, der let kan indarbejdes af læreren i den almindelige periode- og emne-undervisning i historiefaget i gymnasiet. Opgaverne og kilderne er velegnede til grupperarbejde med elevdiskussion og eventuelt efterfølgende fremlæggelser i klassen. Ligeledes er opgaverne og kilderne egnede som inspiration til AT, DHO, SRO og SRP.

Projektet og sitet koordineres og ledes af:

Jonas Abkjær Andersen
Ph.d., cand.mag., forsker, underviser og foredragsholder

Kontakt her.

Læs også:

Metodeudvikling og analyse

Oktober 2016
Af
Jonas Abkjær Andersen

Forskning indeholder forskellige metode- og analyse-mæssige processer.

Jeg har med de følgende illustrationer valgt at stilisere nogle af disse processer mellem metode og analyse i min ph.d.-afhandling (download afhandling her). Det drejer sig primært om:

a. Fortolkning, herunder metodeudvikling
b. Analyse
c. Tekst og kontekst

(Billedet øverst stammer fra oversigten over mine fokuspunkter i feltarbejdet om formidling og kulturarv. Se mere på side 8 i pdf der kan downloades her.)

 

a. Metode og analyse: Fortolkning og metodeudvikling

Når et etnografisk materiale bearbejdes, drejer det sig i en kvalitativ sammenhæng primært om fortolkning. Den måde jeg foretog fortolkning igennem mit forskningsarbejde om formidling og kulturarv, kan illustreres med diagrammet nedenfor.

Diagrammet indeholder også en henvisning til Fokuseret etnografisk metode. Det var den metode, jeg udviklede til at håndtere det meget komplekse felt, jeg undersøgte. Dvs. talrige informanter, sammenhængende steder og begreber.

Metode og analyse: Fortolkning

Den nederste kasse, “Mysterium”, indeholder samlebegreberne (mysterium, higen, indvielse), der blev resultatet af mit forskningsprojekt om “Formidlingsmysterier”. I andre etnografiske undersøgelser vil andre samlebegreber kunne findes.

 

b. Metode og analylse: Analyse

Illustrationen nedenfor viser, hvilke skridt jeg tog i min analyse af det etnografiske materiale indsamlet under feltarbejdet. Cikler og pile til højre i illustrationen viser hvordan den hermeneutiske proces (cirklerne) til sidst afsluttes (den vandrette pil). Tilgengæld peger denne pil også videre til nye erkendelser.

 

c. Metode og analyse: Tekst og kontekst

Illustrationen nedenfor viser relationerne mellem tekst og kontekst. Her inddrager jeg de væsentligste tekst-kontekst-relationer, der indvirker på det etnografiske materiale og dermed på de endelige forskningsmæssige konklusioner.

Metode og analyse: Tekst og kontekst

Læs mere:

Forelæsning – Formidlingsmysterier

Oktober 2015
Af Jonas Abkjær Andersen

Hent Jonas Abkjær Andersens forelæsning (slides) ved forsvaret af hans ph.d.-afhandling Formidlingsmysterier – Bidrag til belysning af materialitet og narrativitet i museums- og kulturarvsformidling.

Download slides fra forelæsningen her (pdf 1,7mb).

 

Læs også:

 

Formidling og mysterier – om sagn, myter og fortællinger

November 2015
Af
Jonas Abkjær Andersen

Dette indlæg er et par år gammelt. Læs de nyeste indlæg her.

Den 9.11.2015 er jeg inviteret til Lejre for at holde et oplæg om mysterier og formidling af historie.

Aftenens oplæg og diskussion vil især handle om middelalderens, og den tidlige middelalders, sagn og myter. Jeg vil tale om forskellige myter, fortællinger og kvad (en type digt) fra de steder vi i dag kender som England, Island og Tyskland.

Det kommer til at handle om naturen og mennesket, og om menneskets forhold til livets store mysterier. Jeg vil komme med historier fra engelske kvad, kvadet om Beowulf, islandske kvad og forskellige fortællinger som middelalderens præster har nedskrevet rundt omkring i Europa.

Mit foredrag bliver en rejse mellem jorden, himlen og underverdenen, og jeg vil fortælle om, hvordan mennesker i middelalderen skabte mening i tilværelsen igennem fortællinger. Ligesom mennesker gør i dag.

I oplægget tager jeg udgangspunkt i min forskning i nutidig historie- og kulturarvsformidling sammen med min forskning i forskellige verdenssyn i middelalderen.

(Fotografiet er fra Gl. Lejre. © Jonas Abkjær Andersen).

Læs også:

Formidlingsmysterier

Oktober 2015
Af
Jonas Abkjær Andersen

Download afhandlingen Formidlingsmysterier her.

Afhandlingens resumé:

Jonas Abkjær Andersen: Formidlingsmysterier – Bidrag til belysning af materialitet og narrativitet i museums- og kulturarvsformidling

Formålet med afhandlingen er at bidrage til at belyse relationerne mellem materialitet og narrativitet i en museal og kulturarvsmæssig kontekst i forhold til formidling. Det empiriske materiale stammer fra etnografiske feltstudier udført ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Afhandlingen fremhæver tre udfordringer i museums- og kulturarvsforskningen. For det første er der inden for materialitetsfeltet uafklarede spørgsmål om stoflighed. For det andet er der uforløste diskussioner om narrativbegrebet. For det tredje er der oversete muligheder i at anvende en fænomenologisk tilgang til at undersøge materialitet og narrativitet.

Igennem afhandlingen tages stilling til disse udfordringer. Stoflige kendetegn fremhæves og betydningen af det stoflige i formidlingen forklares teoretisk og analytisk. Narrativbegrebet kvalificeres med en diskussion og analyse af narrative niveauer i forbindelse med materialitet og stoflighed. Det forklares, og vises, at en fænomenologisk tilgang, med fokus på erkendelsens processer, er velegnet til at undersøge formidlingens måder at virke på.

Afhandlingen konkluderer, at fortolkninger mellem materialitet og narrativitet i formidling er kendetegnet af vekslen og tvetydighed. Afhandlingen introducerer samtidigt et nyt begreb, mysterium, til at forklare formidling. Menneskers forhold til fortiden betragtes på denne måde som en higen efter indvielse i et mysterium, en indvielse der ikke finder sted.

Download afhandlingen Formidlingsmysterier her.

 

Læs også:

 

Ph.d.-forsvar: Formidlingsmysterier – Bidrag til belysning af materialitet og narrativitet i museums- og kulturarvsformidling

Invitation til ph.d.-forsvar

Oktober 2015
Af Jonas Abkjær Andersen

Afhandlingen er forsvaret. Tak til alle tilstedeværende.
Afhandlingen kan downloades her.

Den 23. oktober 2015 kl. 13.00-16.00 forsvarer jeg min ph.d.-afhandling:

Jonas Abkjær Andersen: Formidlingsmysterier – Bidrag til belysning af materialitet og narrativitet i museums- og kulturarvsformidling.

Forsvaret foregår i Geofagsalen i bygning 02 på Roskilde Universitet.

Bedømmelsesudvalg:
Professor Jørgen Ole Bærenholdt (formand),  Roskilde Universitet.
Lektor Britta Timm Knudsen, Institut for Kommunikation og Kultur, Århus Universitet.
Professor Brita Brenna, Institutt for kulturstudier og orientalske språk, Oslo Universitet, Norge.

Vejledere:
Lektor Michael Haldrup, Roskilde Universitet.
Professor Kirsten Simonsen, Roskilde Universitet.
Museumsdirektør Tinna Damgård-Sørensen, Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Forskningsprojektet er gjort muligt igennem en fælles finansiering fra Roskilde Universitet og Vikingeskibsmuseet i Roskilde.


Se også:

Digital formidling på museerne

September 2015
Af Jonas Abkjær Andersen

Dette indlæg er et par år gammelt. Læs de nyeste indlæg her.

DR har skrevet en artikel om digital formidling på museerne, “iPad’en sender museumsgæster på tidsrejse“. En række museers digitale formidlingstilbud sammenlignes og artiklen giver et godt indblik i brugen af ipads på museerne og de forskellige formidlingsovervejelser der ligger bag.

I artiklen er jeg interviewet om historie- og kulturarvs-formidling og om hvordan digital formidling bør udvikles til at understøtte dialog mellem gæster indbyrdes og mellem museum og gæster.

(Fotografi: Danmarks Borgcenter, © Museum Sydøstdanmark)

Læs også:

Hvad er immateriel kulturarv?

Juli 2015
Af Jonas Abkjær Andersen

Dette indlæg er et par år gammelt. Læs de nyeste indlæg her.

Immateriel kulturarv er bevægelse. Immateriel kulturarv er alt det, der drejer sig om, at bevæge sig. Dans, musik, sang, håndværk, forestillinger og fortællinger sker i bevægelser mellem mennesker.

På værftet på Vikingeskibsmuseet i Roskilde laver håndværkere og skibsbyggere en ny rekonstruktion af et vikingeskib (2011). Håndværkeren bruger noget immaterielt (evner, kunnen og bevægelser) til at frembringe et materielt udtryk (et skib). Foto: Jonas Abkjær Andersen
På værftet på Vikingeskibsmuseet i Roskilde laver håndværkere og bådebyggere en ny rekonstruktion af et vikingeskib (2011). Håndværkeren bruger noget immaterielt (bevægelser, evner og kunnen) til at frembringe et materielt udtryk (et skib). Foto: © Jonas Abkjær Andersen.

Immateriel kulturrav er ikke tradition. Immateriel kulturarv er i bevæglese af kulturelle udtryk og har en levende betydning i nutiden og fremtiden. Immateriel kulturarv er altid i møder mellem mennesker og i møder mellem kulturer.

Dette giver museerne udfordringer i forhold til at registrere eller bevare immateriel kulturarv. Hvordan bevarer man bevægelser? Det kan man ikke, og derfor har museerne svært ved betegnelserne ”immateriel kultur” og ”immateriel kulturarv”.

Vikingeskibsmuseet, som jeg selv har arbejdet godt sammen med, har prøvet at registrere og bevare det håndværkerne gør, når de laver nye vikingeskibsrekonstruktioner, som langskibet Havhingsten eller Skjoldungen, som er ved at blive bygget på billedet ovenfor.

En håndværker har måske ikke tid,til at skrive ned hvad han gør”, siger museet, ”så vi må registrere det, håndværkeren gør, når han bygger bådene.

Men håndværkeren siger, ”Jeg kan jo ikke skrive det ned, jeg gør. Det jeg gør, er noget jeg gør.

Vikingeskibsmuseet forsøgte sig med at sætte videokamera op over værftspladsen til at indspille og registrere bådebygningen og håndværket. Bevægelserne kan ganske vist registreres på optagelsen (til en vis grad). Men kan man bevare bevægelserne, evnerne, kunnen og betydningerne?

På samme vis kan man optage sang eller musik og på den måde registrere sangen og musikken. Men evne, kunnen og de komplekse forhold, som sang og musik indgår i, ligesom de komplekse forhold mellem håndværker, værktøj og materiale, de kan ikke bevares.

Immateriel kulturarv skal ikke ”bevares”, for det kan man ikke. Det er som at tage et syltetøjsglas med til en flod og fylde vand i. Det bevarer en prøve af floden, det bevarer ikke floden.

Immateriel kulturarv handler ikke om at pege tilbage. Immateriel kulturarv handler altid om, at pege fremad. Immateriel kulturarv skal have en nutidig og fremtidig betydning i samfundet og i verden.

Immateriel kulturarv skal sikres udfoldelsesmuligheder. For immateriel kulturarv trives i bevægelse mellem kulturer og samfund. Ligesom floden trives i sin bevægelse igennem verden.

På billedet er en sosso-bala fra Guinea. En sosso-bala er et musikinstrument, en balafon, hvilket betegner en type xylofon. Foto: UNESCO.
På billedet ses en sosso-bala fra Guinea. En sosso-bala er en balafon, hvilket betegner en type xylofon. Den musiske praksis omkring sosso-balaen er på UNESCOs liste over immateriel kulturarv. Foto: UNESCO.

Denne tekst tager udgangspunkt i et oplæg jeg holdt i regi af Dansk Center for Museumsforskning i maj 2015 på Roskilde Universitet på baggrund af min ph.d.-afhandling om formidling og kulturarv.

Tilføjelse: Under det fem en halv-måneds byggeri i 2015 af båden Gisle optog det omtalte kamera still-billeder. Billederne er blevet sat sammen til en timelapse-video på 7 minutter, som kan ses her.)

 

Læs også:

Mysterier

Maj 2015
Af Jonas Abkjær Andersen

Dette indlæg er et par år gammelt. Læs de nyeste indlæg her.

Den 28. maj 2015 holder jeg et foredrag om ”Mysterier”. Det sker til seminaret ”Immateriel kulturarv på museerne” der afholdes på Roskilde Universitet af Dansk Center for Museumsforskning.

Dogondansere med masker fra Irelli, Mali.
Dansere med masker. Dogonfolket fra Irelli i Mali.

Foredrag: “Mysterier” – Museernes forskning og formidling handler om at finde svar på det vi ikke ved. Men det er slet ikke jeres svar, der er det spændende i jeres forskning og i jeres formidling – og det er helt sikkert ikke svarene, vi vil huske bedst. Det er de uopklarede mysterier. I dette oplæg vil jeg diskutere mysteriet som den immaterielle kulturarvs blodåre.

Foredrag: Jonas Abkjær Andersen: “Mysterier”. Seminar: “Immateriel kulturarv på museerne”. Roskilde Universitet. Institut for kommunikation, virksomhed og informationsteknologier. Lok. 42.2.37. Dato: 28.05.2015.

Konferencen afholdes i samarbejde mellem Dansk Center for Museumsforskning, Roskilde Universitet, Aarhus Universitet, Vikingeskibsmuseet, Danmarks Rockmuseum og Kunsten – Museum of Modern Art.

Tilmelding og hele programmet kan ses her.

Du kan læse et uddrag af foredraget om immateriel kulturarv og museer her.

Læs også:

Samfund, forskning, anvendelse – forskning i formidling

Oktober 2013
Af Jonas Abkjær Andersen

Dette indlæg er et par år gammelt. Læs de nyeste indlæg her.

Jeg holdt et oplæg på baggrund af mit ph.d.-arbejde. Heri opridsede jeg de væsentligste formål med forskningsarbejdet overordnet set.

Dette drejer sig om: 1. En samfundsmæssig dimension – denne handler i mit projekt om at skabe en dybere forståelse af forholdet mellem mennesker i en kulturarvs- og formidlingsmæssig ramme. 2. En forskningsmæssig dimension – denne drejer sig om at udvikle metoder og teorier i forhold til at undersøge kultur og formidling. 3. En anvendelsesmæssig dimension – denne drejer sig om, at kunne gennemføre konkrete strategier og evalueringer inden for formidling og oplevelse. Oplægget blev holdt på Holbæk Museum.

Fotografi: Udstilling © Jonas Abkjær Andersen

Læs også: