Blog

Formidling og mysterier – om sagn, myter og fortællinger

November 2015
Af
Jonas Abkjær Andersen

Dette indlæg er et par år gammelt. Læs de nyeste indlæg her.

Den 9.11.2015 er jeg inviteret til Lejre for at holde et oplæg om mysterier og formidling af historie.

Aftenens oplæg og diskussion vil især handle om middelalderens, og den tidlige middelalders, sagn og myter. Jeg vil tale om forskellige myter, fortællinger og kvad (en type digt) fra de steder vi i dag kender som England, Island og Tyskland.

Det kommer til at handle om naturen og mennesket, og om menneskets forhold til livets store mysterier. Jeg vil komme med historier fra engelske kvad, kvadet om Beowulf, islandske kvad og forskellige fortællinger som middelalderens præster har nedskrevet rundt omkring i Europa.

Mit foredrag bliver en rejse mellem jorden, himlen og underverdenen, og jeg vil fortælle om, hvordan mennesker i middelalderen skabte mening i tilværelsen igennem fortællinger. Ligesom mennesker gør i dag.

I oplægget tager jeg udgangspunkt i min forskning i nutidig historie- og kulturarvsformidling sammen med min forskning i forskellige verdenssyn i middelalderen.

(Fotografiet er fra Gl. Lejre. © Jonas Abkjær Andersen).

Læs også:

Formidlingsmysterier

Oktober 2015
Af
Jonas Abkjær Andersen

Download afhandlingen Formidlingsmysterier her.

Afhandlingens resumé:

Jonas Abkjær Andersen: Formidlingsmysterier – Bidrag til belysning af materialitet og narrativitet i museums- og kulturarvsformidling

Formålet med afhandlingen er at bidrage til at belyse relationerne mellem materialitet og narrativitet i en museal og kulturarvsmæssig kontekst i forhold til formidling. Det empiriske materiale stammer fra etnografiske feltstudier udført ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Afhandlingen fremhæver tre udfordringer i museums- og kulturarvsforskningen. For det første er der inden for materialitetsfeltet uafklarede spørgsmål om stoflighed. For det andet er der uforløste diskussioner om narrativbegrebet. For det tredje er der oversete muligheder i at anvende en fænomenologisk tilgang til at undersøge materialitet og narrativitet.

Igennem afhandlingen tages stilling til disse udfordringer. Stoflige kendetegn fremhæves og betydningen af det stoflige i formidlingen forklares teoretisk og analytisk. Narrativbegrebet kvalificeres med en diskussion og analyse af narrative niveauer i forbindelse med materialitet og stoflighed. Det forklares, og vises, at en fænomenologisk tilgang, med fokus på erkendelsens processer, er velegnet til at undersøge formidlingens måder at virke på.

Afhandlingen konkluderer, at fortolkninger mellem materialitet og narrativitet i formidling er kendetegnet af vekslen og tvetydighed. Afhandlingen introducerer samtidigt et nyt begreb, mysterium, til at forklare formidling. Menneskers forhold til fortiden betragtes på denne måde som en higen efter indvielse i et mysterium, en indvielse der ikke finder sted.

Download afhandlingen Formidlingsmysterier her.

 

Læs også:

 

Ph.d.-forsvar: Formidlingsmysterier – Bidrag til belysning af materialitet og narrativitet i museums- og kulturarvsformidling

Invitation til ph.d.-forsvar

Oktober 2015
Af Jonas Abkjær Andersen

Afhandlingen er forsvaret. Tak til alle tilstedeværende.
Afhandlingen kan downloades her.

Den 23. oktober 2015 kl. 13.00-16.00 forsvarer jeg min ph.d.-afhandling:

Jonas Abkjær Andersen: Formidlingsmysterier – Bidrag til belysning af materialitet og narrativitet i museums- og kulturarvsformidling.

Forsvaret foregår i Geofagsalen i bygning 02 på Roskilde Universitet.

Bedømmelsesudvalg:
Professor Jørgen Ole Bærenholdt (formand),  Roskilde Universitet.
Lektor Britta Timm Knudsen, Institut for Kommunikation og Kultur, Århus Universitet.
Professor Brita Brenna, Institutt for kulturstudier og orientalske språk, Oslo Universitet, Norge.

Vejledere:
Lektor Michael Haldrup, Roskilde Universitet.
Professor Kirsten Simonsen, Roskilde Universitet.
Museumsdirektør Tinna Damgård-Sørensen, Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Forskningsprojektet er gjort muligt igennem en fælles finansiering fra Roskilde Universitet og Vikingeskibsmuseet i Roskilde.


Se også:

Digital formidling på museerne

September 2015
Af Jonas Abkjær Andersen

Dette indlæg er et par år gammelt. Læs de nyeste indlæg her.

DR har skrevet en artikel om digital formidling på museerne, “iPad’en sender museumsgæster på tidsrejse“. En række museers digitale formidlingstilbud sammenlignes og artiklen giver et godt indblik i brugen af ipads på museerne og de forskellige formidlingsovervejelser der ligger bag.

I artiklen er jeg interviewet om historie- og kulturarvs-formidling og om hvordan digital formidling bør udvikles til at understøtte dialog mellem gæster indbyrdes og mellem museum og gæster.

(Fotografi: Danmarks Borgcenter, © Museum Sydøstdanmark)

Læs også:

Hvad er immateriel kulturarv?

Juli 2015
Af Jonas Abkjær Andersen

Dette indlæg er et par år gammelt. Læs de nyeste indlæg her.

Immateriel kulturarv er bevægelse. Immateriel kulturarv er alt det, der drejer sig om, at bevæge sig. Dans, musik, sang, håndværk, forestillinger og fortællinger sker i bevægelser mellem mennesker.

På værftet på Vikingeskibsmuseet i Roskilde laver håndværkere og skibsbyggere en ny rekonstruktion af et vikingeskib (2011). Håndværkeren bruger noget immaterielt (evner, kunnen og bevægelser) til at frembringe et materielt udtryk (et skib). Foto: Jonas Abkjær Andersen
På værftet på Vikingeskibsmuseet i Roskilde laver håndværkere og bådebyggere en ny rekonstruktion af et vikingeskib (2011). Håndværkeren bruger noget immaterielt (bevægelser, evner og kunnen) til at frembringe et materielt udtryk (et skib). Foto: © Jonas Abkjær Andersen.

Immateriel kulturrav er ikke tradition. Immateriel kulturarv er i bevæglese af kulturelle udtryk og har en levende betydning i nutiden og fremtiden. Immateriel kulturarv er altid i møder mellem mennesker og i møder mellem kulturer.

Dette giver museerne udfordringer i forhold til at registrere eller bevare immateriel kulturarv. Hvordan bevarer man bevægelser? Det kan man ikke, og derfor har museerne svært ved betegnelserne ”immateriel kultur” og ”immateriel kulturarv”.

Vikingeskibsmuseet, som jeg selv har arbejdet godt sammen med, har prøvet at registrere og bevare det håndværkerne gør, når de laver nye vikingeskibsrekonstruktioner, som langskibet Havhingsten eller Skjoldungen, som er ved at blive bygget på billedet ovenfor.

En håndværker har måske ikke tid,til at skrive ned hvad han gør”, siger museet, ”så vi må registrere det, håndværkeren gør, når han bygger bådene.

Men håndværkeren siger, ”Jeg kan jo ikke skrive det ned, jeg gør. Det jeg gør, er noget jeg gør.

Vikingeskibsmuseet forsøgte sig med at sætte videokamera op over værftspladsen til at indspille og registrere bådebygningen og håndværket. Bevægelserne kan ganske vist registreres på optagelsen (til en vis grad). Men kan man bevare bevægelserne, evnerne, kunnen og betydningerne?

På samme vis kan man optage sang eller musik og på den måde registrere sangen og musikken. Men evne, kunnen og de komplekse forhold, som sang og musik indgår i, ligesom de komplekse forhold mellem håndværker, værktøj og materiale, de kan ikke bevares.

Immateriel kulturarv skal ikke ”bevares”, for det kan man ikke. Det er som at tage et syltetøjsglas med til en flod og fylde vand i. Det bevarer en prøve af floden, det bevarer ikke floden.

Immateriel kulturarv handler ikke om at pege tilbage. Immateriel kulturarv handler altid om, at pege fremad. Immateriel kulturarv skal have en nutidig og fremtidig betydning i samfundet og i verden.

Immateriel kulturarv skal sikres udfoldelsesmuligheder. For immateriel kulturarv trives i bevægelse mellem kulturer og samfund. Ligesom floden trives i sin bevægelse igennem verden.

På billedet er en sosso-bala fra Guinea. En sosso-bala er et musikinstrument, en balafon, hvilket betegner en type xylofon. Foto: UNESCO.
På billedet ses en sosso-bala fra Guinea. En sosso-bala er en balafon, hvilket betegner en type xylofon. Den musiske praksis omkring sosso-balaen er på UNESCOs liste over immateriel kulturarv. Foto: UNESCO.

Denne tekst tager udgangspunkt i et oplæg jeg holdt i regi af Dansk Center for Museumsforskning i maj 2015 på Roskilde Universitet på baggrund af min ph.d.-afhandling om formidling og kulturarv.

Tilføjelse: Under det fem en halv-måneds byggeri i 2015 af båden Gisle optog det omtalte kamera still-billeder. Billederne er blevet sat sammen til en timelapse-video på 7 minutter, som kan ses her.)

 

Læs også:

Mysterier

Maj 2015
Af Jonas Abkjær Andersen

Dette indlæg er et par år gammelt. Læs de nyeste indlæg her.

Den 28. maj 2015 holder jeg et foredrag om ”Mysterier”. Det sker til seminaret ”Immateriel kulturarv på museerne” der afholdes på Roskilde Universitet af Dansk Center for Museumsforskning.

Dogondansere med masker fra Irelli, Mali.
Dansere med masker. Dogonfolket fra Irelli i Mali.

Foredrag: “Mysterier” – Museernes forskning og formidling handler om at finde svar på det vi ikke ved. Men det er slet ikke jeres svar, der er det spændende i jeres forskning og i jeres formidling – og det er helt sikkert ikke svarene, vi vil huske bedst. Det er de uopklarede mysterier. I dette oplæg vil jeg diskutere mysteriet som den immaterielle kulturarvs blodåre.

Foredrag: Jonas Abkjær Andersen: “Mysterier”. Seminar: “Immateriel kulturarv på museerne”. Roskilde Universitet. Institut for kommunikation, virksomhed og informationsteknologier. Lok. 42.2.37. Dato: 28.05.2015.

Konferencen afholdes i samarbejde mellem Dansk Center for Museumsforskning, Roskilde Universitet, Aarhus Universitet, Vikingeskibsmuseet, Danmarks Rockmuseum og Kunsten – Museum of Modern Art.

Tilmelding og hele programmet kan ses her.

Du kan læse et uddrag af foredraget om immateriel kulturarv og museer her.

Læs også:

Samfund, forskning, anvendelse – forskning i formidling

Oktober 2013
Af Jonas Abkjær Andersen

Dette indlæg er et par år gammelt. Læs de nyeste indlæg her.

Jeg holdt et oplæg på baggrund af mit ph.d.-arbejde. Heri opridsede jeg de væsentligste formål med forskningsarbejdet overordnet set.

Dette drejer sig om: 1. En samfundsmæssig dimension – denne handler i mit projekt om at skabe en dybere forståelse af forholdet mellem mennesker i en kulturarvs- og formidlingsmæssig ramme. 2. En forskningsmæssig dimension – denne drejer sig om at udvikle metoder og teorier i forhold til at undersøge kultur og formidling. 3. En anvendelsesmæssig dimension – denne drejer sig om, at kunne gennemføre konkrete strategier og evalueringer inden for formidling og oplevelse. Oplægget blev holdt på Holbæk Museum.

Fotografi: Udstilling © Jonas Abkjær Andersen

Læs også:

 

Historien i arkitekturen, historien i bygningen – Museer i indland og udland

Marts 2013
Af
Jonas Abkjær Andersen

Dette indlæg er et par år gammelt. Læs de nyeste indlæg her.

Jeg holdt et foredrag med titlen: “Autenticitet, repræsentation, sandhed” ved Roskilde Universitet med deltagere fra RUCMUS, Vikingeskibsmuseet i Roskilde, Roskilde Museum og Museum Sydøstdanmark.

I oplægget sammenlignende jeg forskellige inden- og udenlandske museer. Dette handlede blandt andet om, hvordan museer bruger arkitektur til at formidle historie. Billedet stammer fra det jødiske museum i Berlin, designet af Daniel Libeskind.

Fotografi: Creative Commons licens, Jewish Museum Berlin

Læs også:

Formidling og materialitet

December 2012
Af
Jonas Abkjær Andersen

Dette indlæg er et par år gammelt. Læs de nyeste indlæg her.

Jeg holdt et oplæg med titlen: “Formidling og materialitet – med caseeksempler fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde” på Roskilde Universitet. Oplægget var del af et forskningsseminar om museer og oplevelser.

I oplægget tog udgangspunkt i mit ph.d.-forskningsarbejde og mit paper om “Museum, kulturarvsformidling og filosofi”.

(NB. 2015: Min afhandling om narrativitet og materialitet i formidling er nu forsvaret og kan donwloades her.

Fotografi: © Jonas Abkjær Andersen.

Læs også:

Udenlandske og indenlandske museumsgæster

August 2012
Af Jonas Abkjær Andersen

Dette indlæg er et par år gammelt. Læs de nyeste indlæg her.

Til venstre: Plakater fra udstillingen Et råb fra muren - 100 år med politiske plakater (Arbejdermuseet, februar - juni 2012). Til højre: En hollandsk tallerken fra et svensk skib forlist ved Østfalster 1677 (Vikingeskibmuseet, Arkæologisk værksted 2011). Fotos: Jonas Abkjær Andersen
Til venstre: Plakater fra udstillingen “Et råb fra muren – 100 år med politiske plakater” på Arbejdermuseet i 2012. Til højre: En hollandsk tallerken fra et svensk skib forlist ved Østfalster i 1677 – udstillet på det arkæologiske værksted på Vikingeskibsmuseet, 2011. Øverst: Plakater på Arbejdermuseet. Hvordan imødekommer man såvel indenlandske som udenlandske museumsgæster i mundtlig formidling og  udstillinger? Fotografier © Jonas Abkjær Andersen

Jeg holdt et oplæg om “Mødet mellem publikum og museum: Hvordan udenlandske og indenlandske gæster møder museet – udfordringer og fordele” hos Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Der deltog repræsentanter fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde, Aarhus Universitet / University of York, Lunds Universitet, Roskilde Universitet, Københavns Universitet, Nationalmuseet, Davids Samling. Oplægget handlede om mødet mellem publikum og museum: Hvordan udenlandske og indenlandske gæster møder museet – og hvilke udfordringer og fordele dette indebærer.

Læs også: