Den 23. oktober 2015 kl. 13.00-16.00 forsvarer jeg min ph.d.-afhandling:
Jonas Abkjær Andersen: Formidlingsmysterier – Bidrag til belysning af materialitet og narrativitet i museums- og kulturarvsformidling.
Forsvaret foregår i Geofagsalen i bygning 02 på Roskilde Universitet.
Bedømmelsesudvalg: Professor Jørgen Ole Bærenholdt (formand), Roskilde Universitet. Lektor Britta Timm Knudsen, Institut for Kommunikation og Kultur, Århus Universitet. Professor Brita Brenna, Institutt for kulturstudier og orientalske språk, Oslo Universitet, Norge.
Vejledere: Lektor Michael Haldrup, Roskilde Universitet. Professor Kirsten Simonsen, Roskilde Universitet. Museumsdirektør Tinna Damgård-Sørensen, Vikingeskibsmuseet i Roskilde.
Forskningsprojektet er gjort muligt igennem en fælles finansiering fra Roskilde Universitet og Vikingeskibsmuseet i Roskilde.
DR har skrevet en artikel om digital formidling på museerne, “iPad’en sender museumsgæster på tidsrejse“. En række museers digitale formidlingstilbud sammenlignes og artiklen giver et godt indblik i brugen af ipads på museerne og de forskellige formidlingsovervejelser der ligger bag.
I artiklen er jeg interviewet om historie- og kulturarvs-formidling og om hvordan digital formidling bør udvikles til at understøtte dialog mellem gæster indbyrdes og mellem museum og gæster.
Immateriel kulturarv er bevægelse. Immateriel kulturarv er alt det, der drejer sig om, at bevæge sig. Dans, musik, sang, håndværk, forestillinger og fortællinger sker i bevægelser mellem mennesker.
Immateriel kulturrav er ikke tradition. Immateriel kulturarv er i bevæglese af kulturelle udtryk og har en levende betydning i nutiden og fremtiden. Immateriel kulturarv er altid i møder mellem mennesker og i møder mellem kulturer.
Dette giver museerne udfordringer i forhold til at registrere eller bevare immateriel kulturarv. Hvordan bevarer man bevægelser? Det kan man ikke, og derfor har museerne svært ved betegnelserne ”immateriel kultur” og ”immateriel kulturarv”.
Vikingeskibsmuseet, som jeg selv har arbejdet godt sammen med, har prøvet at registrere og bevare det håndværkerne gør, når de laver nye vikingeskibsrekonstruktioner, som langskibet Havhingsten eller Skjoldungen, som er ved at blive bygget på billedet ovenfor.
”En håndværker har måske ikke tid,til at skrive ned hvad han gør”, siger museet, ”så vi må registrere det, håndværkeren gør, når han bygger bådene.”
Men håndværkeren siger, ”Jeg kan jo ikke skrive det ned, jeg gør. Det jeg gør, er noget jeg gør.”
Vikingeskibsmuseet forsøgte sig med at sætte videokamera op over værftspladsen til at indspille og registrere bådebygningen og håndværket. Bevægelserne kan ganske vist registreres på optagelsen (til en vis grad). Men kan man bevare bevægelserne, evnerne, kunnen og betydningerne?
På samme vis kan man optage sang eller musik og på den måde registrere sangen og musikken. Men evne, kunnen og de komplekse forhold, som sang og musik indgår i, ligesom de komplekse forhold mellem håndværker, værktøj og materiale, de kan ikke bevares.
Immateriel kulturarv skal ikke ”bevares”, for det kan man ikke. Det er som at tage et syltetøjsglas med til en flod og fylde vand i. Det bevarer en prøve af floden, det bevarer ikke floden.
Immateriel kulturarv handler ikke om at pege tilbage. Immateriel kulturarv handler altid om, at pege fremad. Immateriel kulturarv skal have en nutidig og fremtidig betydning i samfundet og i verden.
Immateriel kulturarv skal sikres udfoldelsesmuligheder. For immateriel kulturarv trives i bevægelse mellem kulturer og samfund. Ligesom floden trives i sin bevægelse igennem verden.
På billedet ses en sosso-bala fra Guinea. En sosso-bala er en balafon, hvilket betegner en type xylofon. Den musiske praksis omkring sosso-balaen er på UNESCOs liste over immateriel kulturarv. Foto: UNESCO.
Den 28. maj 2015 holder jeg et foredrag om ”Mysterier”. Det sker til seminaret ”Immateriel kulturarv på museerne” der afholdes på Roskilde Universitet af Dansk Center for Museumsforskning.
Foredrag: “Mysterier” – Museernes forskning og formidling handler om at finde svar på det vi ikke ved. Men det er slet ikke jeres svar, der er det spændende i jeres forskning og i jeres formidling – og det er helt sikkert ikke svarene, vi vil huske bedst. Det er de uopklarede mysterier. I dette oplæg vil jeg diskutere mysteriet som den immaterielle kulturarvs blodåre.
Foredrag: Jonas Abkjær Andersen: “Mysterier”. Seminar: “Immateriel kulturarv på museerne”. Roskilde Universitet. Institut for kommunikation, virksomhed og informationsteknologier. Lok. 42.2.37. Dato: 28.05.2015.
Konferencen afholdes i samarbejde mellem Dansk Center for Museumsforskning, Roskilde Universitet, Aarhus Universitet, Vikingeskibsmuseet, Danmarks Rockmuseum og Kunsten – Museum of Modern Art.
Dansere med masker. Dogonfolket fra Irelli i Mali.
